Det periodiske system 

Periodesystemet
Hovedgrupper
8. hovedgruppe, ædelgasserne
1. hovedgruppe, alkalimetallerne
2. hovedgruppe
3., 4., 5. & 6. hovedgruppe
7. hovedgruppe, halogenerne
Undergrupper
De sjældne jordarter
Perioder
Oktetreglen
Metaller og ikke-metaller

Periodesystemet

Alle grundstoffer opstilles i nummerorden efter atomnummeret Z i et særligt skema, der kaldes det periodiske system.
De vandrette rækker kaldes perioder, og søjlerne i systemet kaldes grupper. Man skelner mellem hovedgrupper og undergrupper.

[ TOP ]

Hovedgrupper

Der findes 8 hovedgrupper. 

Nummeret på en hovedgruppe angiver antallet af elektroner i yderste skal.

Det er disse elektroner der bestemmer grundstoffets kemiske egenskaber.

[ TOP ]

8. hovedgruppe, ædelgasserne

Grundstofferne i 8. hovedgruppe er ved stuetemperatur gasser, og disse atomer kan næsten ikke danne forbindelser med andre atomer. De kaldes de inaktive luftarter eller ædelgasser.
Bortset fra helium har ædelgasserne 8 elektroner i yderste skal, og denne elektronfordeling giver et særligt stabilt atom. Helium er speciel, fordi det kun har 2 elektroner, der begge findes i første skal. Heliums egenskaber minder imidlertid om de øvrige ædelgassers, og det har derfor været naturligt at placere helium i samme gruppe.

[ TOP ]

1. hovedgruppe, alkalimetallerne

Grundstofferne i 1. hovedgruppe har alle én elektron i yderste skal. Elektronerne i de inderste skaller er fordelt lige som i ædelgasserne. Hydrogen er også placeret i 1. hovedgruppe. Hydrogen kun har én elektron i alt og ligner ikke de andre grundstoffer særligt meget, men man har valgt at lade den blive stående.
De seks andre grundstoffer i 1. hovedgruppe kaldes alkalimetaller og har let ved at afgive den yderste elektron og dermed danne positive ioner.. Sker dette vil resten af atomet have samme antal og fordeling af elektroner som en ædelgas og dermed opfylde oktetreglen. 

[ TOP ]

2. hovedgruppe

Grundstofferne i 2. hovedgruppe har alle to elektroner i yderste skal. Elektronerne i de inderste skaller er fordelt lige som i ædelgasserne. Disse stoffer kan opfylde oktetreglen ved at afgive to elektroner og derved danne dobbelt ladede positive ioner.

[ TOP ]

3., 4., 5. & 6. hovedgruppe

Grundstofferne i 3., 4., 5. og 6. hovedgruppe har henholdsvis 3, 4, 5 eller 6 elektroner i yderste skal. De øvrige elektroner i de inderste skaller er fordelt lige som i ædelgasserne. 
Grundstofatomerne i 3. hovedgruppe kan opfylde oktetreglen ved at afgive tre elektroner og derved danne tredobbelt ladede positive ioner.
Grundstofatomerne i 5. og 6. hovedgruppe kan opfylde oktetreglen ved at optage henholdsvis 3 og 2 elektroner. Atomerne dannes så tredobbelt- og dobbelt ladede negative ioner.

[ TOP ]

7. hovedgruppe, halogenerne

Grundstofferne i 7. hovedgruppe har alle én elektron mindre end den efterfølgende ædelgas og derfor kun 7 elektroner i yderste skal. Elektronerne i de inderste skaller er fordelt lige som i ædelgasserne. Grundstofferne i denne gruppe kaldes halogener, der betyder saltdannere.
Stofferne i denne hovedgruppe kan opfylde oktetreglen ved at optage en elektron og derved danne en negativt ladet ion.

[ TOP ]

Undergrupper

I undergrupperne er der elektroner både i yderste- og næstyderste skal. Stoffer i samme undergruppe ligner hinanden i en vis udstrækning.

[ TOP ]

De sjældne jordarter

Grunddstofferne med numre fra 58 til og med 71 kaldes lanthanider, og grundstofferne med numre fra 90 til 103 kaldes actinider. Samlet kaldes lanthanider og actinider de sjældne jordarter.

[ TOP ]

Perioder

Rækkerne i periodesystemet kaldes perioder. 
Periodenummeret angiver antallet af skaller med elektroner i.

[ TOP ]

Oktetreglen

Som omtalt under 8. hovedgruppe giver en elektronfordeling med 8 elektroner i den yderste skal en særlig stabil struktur. Hvis det drejer sig om den første skal er det dog 2 elektroner der gør strukturen særlig stabil. Atomerne fra hovedgrupperne har derfor en tilbøjelighed til at enten afgive eller optage så mange elektroner, at elektronstrukturen af den yderste skal kommer til at svare til en ædelgas. 

[ TOP ]

Metaller og ikke-metaller

Grundstofferne kan groft inddeles i metaller og ikke-metaller.

Skillelinjen mellem metaller og ikke-metaller er ikke skarp. Lige omkring skillelinjen ligger en gruppe stoffer, der kaldes halvmetaller.

Karakteristiske egenskaber ved metaller:

Halvmetallerne har metalliske egenskaber i mindre grad.

Ikke-metallerne:
Ædelgasserne findes som atomer: He, Ne, Ar, Kr, Xe og Rn.
Nogle danner molekyler indeholdende  to atomer af samme grundstof: H2, N2, O2, F2, Cl2, Br2 og I2.
De øvrige danner molekyler indeholdende  flere atomer af samme grundstof: P4, S8 og C60.

[ Toppen af siden ] [ Ordliste ] [ Tilbage til hovedsiden ]