Bindingsenergien er den energi, der frigøres, når en kerne sættes sammen af nukleoner. En lige så stor energimængde skal der selvfølgelig bruges for at splitte kernen ad igen i protoner og neutroner.
| Bindingsenergier måles normalt i MeV (Mega
elektronvolt). Her findes en regnemaskine til omregning mellem forskellige energienheder. |
Det ses af figuren, at den maksimale bindingsenergi pr. nukleon findes i området omkring nukleontallet 56, dvs kerner omkring jern (Fe). Der kan vindes energi ved at kerner med et nukleontal større end 56 spaltes eller ved at kerner med et nukleontal mindre end 56 smeltes sammen.
| 236
92 |
U | ® | 92
36 |
Kr | + | 144
56 |
Ba |
ex. 2 Deuterium (tung brint) og tritium (supertung brint) smeltes sammen til helium-5.
| 2
1 |
H | + | 3
1 |
H | ® | 5
2 |
He |
[ Top ]
Fusion er en kernereaktion, hvor to lette atomkerner smeltes sammen til én atomkerne med større masse under frigivelse af energi.
[ Top ]
Det er fusionsprocesser, der i Solen producerer de enorme energimængder, der udstråles. De dominerende processer i Solens indre er
1
1H + 1
1H ® 2
1H + 0
1e + u 1
1H + 2
1H ® 3
2He + g 3
2He + 3
2He ® 4
2He + 1
1H + 1
1H
Totalprocessen bliver at fire protoner omdannes til en heliumkerne og nogle andre partikler under samtidig energifrigørelse.
4 1
1H ® 4
2He + 2 0
1e + 2 u + 2 g
|
De orange nukleoner er
neutroner, de røde er protoner. |
[ Top ]
I laboratoriet forsøger man at producere energi ved at få deuterium (tung brint) og tritium (supertung brint) til at fusionere
2
1H + 3
1H ® 4
2He + 1
0n
Deuterium kan udvindes fra havvand. Tritium kan fremstilles ved at lade neutroner kollidere med lithium-7
7
3Li + 1
0n ® 3
1H + 5
2He
Denne proces kræver en neutronkilde.
[ Top ]
Fission er en kernereaktion, hvor en tung atomkerne spaltes til lettere atomkerner under frigivelse af energi.
|
Før musen hen over billedet for at se en neutroninduceret kernespaltning. De orange nukleoner er neutroner og de røde er protoner. |
Fission udnyttes i atomkraftværker og atombomber.
Ofte spaltes uran-235. Da denne atomkerne kun i ringe grad er i stand til
at fissionere spontant er det nødvendigt at starte processen med en
neutronkilde. Man taler om
neutroninduceret fission. Atomkernen uran-236*
,
der dannes som en mellemtilstand, er i en eksiteret tilstand. Denne
eksisterer kun i en meget kort tidsrum, hvorefter den fissionerer. Spaltningen
resulterer ikke hver gang i de samme fissionsprodukter. Herunder er
oplistet fem forskellige muligheder. Normalt dannes to kerner med massetal
omkring 90 og 140 samt to eller tre neutroner. Samtidig frigøres en energi på
omkring 200 MeV.
| 1
0 |
n | + | 235 92 |
U | ® | 236
92 |
U | * |
® |
æ ê ê ê ê ê ê ê ê ê è |
90
38 |
Sr | + | 144
54 |
Xe | + | 2 | 1
0 |
n |
| 89
36 |
Kr | + | 144
56 |
Ba | + | 3 | 1
0 |
n | |||||||||||
| 89
34 |
Se | + | 144
58 |
Co | + | 3 | 1
0 |
n | |||||||||||
| 97
37 |
Rb | + | 137
55 |
Cs | + | 2 | 1
0 |
n | |||||||||||
| 96
39 |
Y | + | 137
53 |
I | + | 3 | 1
0 |
n |
[ Top ]
Ved neutroninduceret fission af uran-235 dannes der 2 - 3 neutroner - i gennemsnit 2,5 neutroner - ved hver kernespaltning. Hvis der er tilstrækkeligt mange uran-235 kerner til stede er det muligt, at disse frigjorte neutroner kan spalte flere urankerner. Disse frigør så endnu flere neutroner, der kan spalte endnu flere urankerner. Denne proces kaldes en kædereaktion. For at en kædereaktion kan forløbe skal to betingelser være opfyldt. Der skal produceres mere end én fissionsinducerende neutron pr. kernespaltning. Desuden skal der være en vis mindste mængde fissionsmateriale til stede. Denne mindste mængde kaldes den kritiske masse.
[ Toppen af siden ] [ Ordliste ] [ Tilbage til hovedsiden ]