Molekylbinding 

Elektronprikformler

Når der dannes en kemisk binding mellem to atomer, er det kun de yderste dele af disse, der kommer i kontakt med hinanden. Atomernes kemiske egenskaber er derfor bestemt af de yderste elektroner. Alle atomer med samme Z har derfor ens kemiske egenskaber. 

Elektronprikformlen er grundstoffets kemiske symbol omgivet med et antal prikker svarende til antallet af elektroner i stoffets yderste skal.

 
Molekyler dannes når atomer af ikke-metaller bindes sammen.
Bindingerne dannes ved at de yderste elektronskaller overlapper således, at atomerne får et (eller flere) fælles elektronpar - en elektronparbinding eller kovalent binding og således, at atomerne i molekylet opfylder ædelgasreglen. 
Antallet af fælles elektronpar kaldes atomets valens.

Et elektronpar, der ikke indgår i en binding kaldes et lone-pair (et ensomt elektronpar).

[ TOP ]

Stregformel

Stregformlen er en kemisk formel, hvor hver streg symboliserer en kovalent binding.

[ TOP ]

Ionbinding

Positive og negative ioner vil tiltrække hinanden. Ladningen af stofferne fra hovedgrupperne findes ud fra oktetreglen. Det er ikke til at forudse hvilke ioner stofferne fra undergrupperne danner - ofte er der flere muligheder. Den binding, der opstår når en positiv- og en negativ ion bindes sammen kaldes en ionbinding.

Ionforbindelser dannes oftest mellem et metal og et ikke-metal. Metallerne har altid positive ladning mens ikke-metallerne danner negative ioner. Det fremkomne stof kaldes et salt.

Ionerne i et salt er organiseret i et iongitter. I iongitteret er hver ion omgivet af et antal ioner med modsat ladning.

NaCl krystal.

  = Na+ - ion.

= Cl- - ion

Før musen hen over billedet for at ekspandere krystallen.

Ioner organiseret i et iongitter kaldes også et (salt)krystal.

Man kan ikke angive hvor mange ioner en krystal indeholder. I stedet angives forholdet mellem de indgående ioner beskrevet i en formelenhed. NaCl angiver, at natriumkrystallet er opbygget af lige mange natrium- og chlor ioner. I krystalgitteret for soda Na2CO3 er der to Na+ ioner hver gang der er en carbonat ion CO3–.

[ TOP ]

Metalbinding

Metalbindinger er bindinger, der dannes ved at metalatomer pakkes tæt  i et metalgitter, hvor atomerne holdes sammen af en fælles elektronsky bestående af elektronerne fra den yderste skal. Hvis det er muligt vil atomerne lægge sig i den tættest mulige kuglepakning:

Udsnit af metalgitter med tættest mulige kuglepakning.

 

Før musen hen over billedet for at ekspandere gitteret.

[ TOP ]

Polær kovalent binding

Det er en forenkling at opdele kemiske bindinger i to skarpt adskilte typer: kovalent binding og ionbinding. Der er tale om en jævn overgang fra ren kovalent binding til en mere og mere udpræget ionbinding. Denne type binding mellem de to yderpunkter kaldes en polær kovalent binding.

En kovalent polær binding (polær elektronparbinding) opstår når et fælles elektronpar er forskudt mod det ene af atomerne i bindingen. Forskellen i elektronegativitet mellem de to atomer angiver, hvor polær bindingen mellem de to atomer er.

Hvis de to atomer er ens er forskellen i elektronegativitet lig nul og elektronerne i elektronparbindingen vil have lige stor tendens til at bevæge sig omkring begge atomer.

Hvis forskellen i elektronegativitet bliver meget stor, vil elektronerne næsten kun findes omkring det ene atom. Der er ikke tale om et fælles elektropar. Bindingen er en ionbinding.

Bindingstype Forskel i elektronegativitet
elektronparbinding (kovalent) omtrent 0
polær elektronparbinding (kovalent polær) 0,5 - 1,5
ionbinding > 2

ex.

Bindingstype Forskel i elektronegativitet Elektronsky for fælles elektronpar
elektronparbinding (kovalent) Cl – Cl 0 Det fælles elektronpar har lige stor tendens til at bevæge sig omkring begge kerner.
polær elektronparbinding (kovalent polær) H – Cl 0,9 Det fælles elektronpar er forskudt mod chloratomet.
ionbinding Na+ Cl – 2,1 Elektronerne findes kun om det ene atom. Der er ikke længere tale om et fælles elektronpar.

[ Toppen af siden ] [ Ordliste ] [ Tilbage til hovedsiden ]